Forandringsmøde

Onsdag d. 27. april var vi til et forandringsmøde på behandlingscentret. Dette handler om, at beboerne hver især skal fortælle, for de føler de stod henne i forhold til alkoholen dvs. trangen. Endvidere skal de fortælle, hvordan deres trang er på nuværende tidspunkt, hvordan det er gået siden sidst, hvordan det generelt er gået og hvad deres mål er. Der er forskel på, hvad hver enkelt føler omkring trangen. Der er nogle, som har lyst til at drikke og andre har ikke. Men der er en fælles følelse hos alle, og det er, at de tvivler på fremtiden. Der er mange, der vågner tidligt morgenen. Selvom solen skinner, så føler de ingen glæde. Mange mener, at det de bliver holdt af, bliver de gladere og det gør det lettere for dem at holde sig ædru. De er alle spændte på at skal hjem på et tidspunkt, men i virkeligheden er de nervøse, idet at de selv skal ud i den store verden med det mål ikke at drikke. De mener, at de ikke i fremtiden vil kunne drikke et par glas, da det kan føre til et tilbagefald. Det er derfor vigtigt, at fortælle sine omgivelser, at de har haft et alkoholmisbrug, som derved kan skabe bedre forståelse over for begge parter, og der opstår ikke tvivl om hvad man må og ikke må.  Under alkoholmisbruget er prisen på alkoholen ikke vigtigt, det er der imod indholdet der er. Det er oftest ensomheden, som fører til misbruget.

De fortæller også, at det er vigtigt for dem, at have noget nyttigt at beskæftige sig med, idet det er med til at gøre dem mindre tørstige. Det er vigtigt, at afhængigheden kommer til livs. Trangen vil aldrig forsvinde, men man kan lære at kontrollere den og erstatte den med noget andet, såsom motion, rygning etc. Alle har indset hvad alkohol er for en størrelse og hvilke betydning det kan have for dem selv, men også for omgivelserne. De brød sig ikke om selve smagen, men det var selve virkningen, som gav dem suset og følelsen af et øget velvære. Men når de drak, kunne de ikke lide dem selv. Under forandringsmødet er formålet, at de kan inspirere hinanden og være med til at gøre en forskel.

I livet kan der være forhindringer og man bliver nødt til at skal have hjælp for at komme videre. Det er vigtigt, at er i et netværk, så man er sammen om det. Man kigger hver især på, hvordan man håndtere sit liv. Alle må tage ansvar for sin adfærd og dele det med andre, såsom familien, da der skal lægges nogle ting om, som kan være med til at gøre en forskel i hverdagen og derved hjælpe alle parter.

Til sidst skal de hver især fortælle hvad de har bidraget med, hvordan det har været og hvordan de har det. De føler meget forskelligt. Der er nogle, som er bange for at overvurdere dem selv. Man skal turde tro på, at man har et ønske om ændring. Der er nogle, som mangler troen på, at de kan leve et liv uden alkohol. Der er forskellige faser de skal igennem, for at nå deres mål. Møderne er lærerige, og de vil gerne lærer mere, da det kan være med til at have en indflydelse på deres liv og de forstår hvad der sker, når de er i et alkoholmisbrug. Man er nødt til at tænke anderledes, når man skal ud af et alkoholmisbrug. Det er farligt ikke at tvivle på sig selv og være nervøs for fremtiden. Nogle mener, at de bare er der og andre brænder for at liv uden alkohol. Dette viser, at de er forskellige steder i forandringscirklen.

                                                                                                                                    Maria & Ditte

Identitet og dannelsesfællesskaber

1)      

·    Dette har en stor betydning. Vi har interviewet et personale. Det er vigtigt, at pædagogen har viden om det enkelte individ sociale baggrund og den habitus man har tilegnet sig gennem livet. Det kan give pædagogen større overblik, forståelse og hvor personen, med et misbrug, står i sit liv. Det er vigtigt, at vi mennesker møder hinanden ligeværdige. Baggrundsviden gør, at pædagogen får mulighed for at igangsætte processer - såsom forandringsgruppe, afhængighedsgruppen, omsorg mv. Der blev ikke gjort forskel på hvad køn, alder mv. idet alle blev, som sagt, blev mødt som ligeværdige mennesker og at alle skulle have en chance, for at kunne administrere et liv uden alkohol.

·         Pædagogerne handler ud fra deres viden, og hvad de føler der er rigtigt og forkert – Dvs. beboerne befinder sig i forskellige faser omkring deres alkoholmisbrug – Vi mennesker har forskellige behov.

2)      Beboerne har oplevet forskellige ting i løbet af deres liv, som har gjort de har tøvet sig til alkohol. Fx en beboerne havde vokset op med en alkoholiseret familie, så dette var en naturlig del af hendes liv. En andet beboer havde vokset op i baggården, og havde senere i sit liv haft en traumatisk oplevet, som var med til at hun endte i et alkoholmisbrug.  Livsbetingelserne for fremtiden, dvs. et liv uden alkohol, har stor betydning for et individ, som har haft et alkoholmisbrug. Vi blev mødt af beboere og deres historier og at ensomheden ofte kunne være en grund til et alkoholmisbrug. At have et netværk omkring sig er meget vigtigt for mange af beboerne, da de føler de bliver holdt at, samt at de vil give dem en styrke til at forsøge at administrere et liv uden alkohol.

3)   Det er, at det skal lære at leve et liv uden alkohol, bearbejde deres forløb og hvad er deres ønske i fremtiden. Stedet mener, at det er meget vigtigt, at vi møder hinanden som ligeværdige mennesker, for man skal huske at alkohol ikke siger noget om personen og den status man har. Der bliver vist omsorg, og målet er at de skal kunne se sig selv om et ligeværdigt menneske, som er værdsat, værdifuldt og holdt af. Vi mennesker kan alle komme ud for stressorer, som kan være mange forskellige.

·         Den kognitive adfærdsterapi er sat i fokus.

·         Beboerne (individuelt) har brug for omsorg, tillid, tryghed, anerkendelse à vide at de holdt og at deres misbrug ikke siger noget om hvilken person de er, og hvilken status de har. Pædagogerne skal hjælpe til at skabe et netværk (fællesskab) igen, så beboerne har en form for sikkerhedsnet at komme hjem til, så de ikke oplever ensomheden. De skal have redskaber med hjem, så de har mulighed for at vide hvad der kan hjælpe dem med at mindske trangen.

4)  En stor del af beboerne er rigtigt glade for være der, idet at de mener det har været med til at redde deres liv, idet de mener de ellers ville have drukket sig ihjel. Deres drømme er at komme til at leve et liv uden alkohol. En anden del har fortalt, at de bare er der, og deres ønske om at leve et liv uden alkohol ikke står højt på listen (Mangler troen på sig selv) Pædagogerne er glæde for at deres bliver taget imod deres hjælp, og de føler at de kan være med til at gøre en forskel og at alle skal have den mulighed for at kunne administrere et liv uden alkohol.

5)  Tilhørsfællesskab: En del af beboerne deltager i de forskellige arrangementer, der bliver lavet på stedet, såsom ferie til Læsø, zoologisk have. De fortalte, at de er dejligt at være i et fællesskab og at man har nogle oplevelser, men kan dele med hinanden.

Værdifællesskab: Beboerne har hver deres livsfortælling. Det er vigtigt, at beboernes interesser kan blive vedligeholdt, såsom håndarbejde (Arrangement – kreativ person), petanque mv.  

Arbejdsfællesskab: På behandlingsstedet var der et værksted, for beboerne kunne arbejde og tjene lidt penge. De samlede legetøj for Dan Toy.  Nogle beboere fortalte, at de holdt meget af arbejdet og at de følte de nyttige og betydningsfulde, idet de var med til at bidrage til samfundet.

Medborgerfællesskab: De vil gerne føle trygheden og ligge ensomheden i baggrunden.

     Praksisfællesskabet er vigtigt, idet de på et tidspunkt skal u i samfundet igen, hvor der skal skabes et netværk mv. Det er vigtigt de skaber sig et eller flere fællesskaber, så de ikke vil føle sig ensomme i livet.

Det er ikke alle beboer, som befinder sig i alle 4 arenaer (figur) på én gang. Beboerne er står forskellige steder i sit liv.

                                                                                                                                    Maria og Ditte

Fjerde dag i feltarbejde

Fredag startede med, at vi skulle på arbejde. Her skulle vi lave legetøj og vi blev sat i gang på hver sin maskine. Vi kunne samtidig skabe en dialog med beboerne, som arbejder der. Det giver dem en følelse af at gøre noget for samfundet, fordi de laver noget der gavner andre. Før middag havde vi vores SKB-forløb, hvor vi var inspireret af zumba-verdenen. Stetdet fokuserer meget på motion, så her var det spændende for os at skulle afprøve vores aktivitet og se, hvordan den blev taget i mod. Det forløb rigtig godt og vi fik ros af medarbejdere og beboere. Vi sluttede dagen af med snakke med beboerne og fik sagt pænt farvel.

Det har været et rigtigt godt feltarbejde, hvor vi er belvet taget godt imod af både medarbejdere og beboere. Der var rig mulighed for at komme i dybden og få bredere viden om dette emne, hvilket vi også har fået.
Maria og Ditte

Tredje dag i feltarbejde

Torsdag startede med vi snakkede med en personale, der har været med til at opstarte behandlingscentret. Vi var inde omkring fordomme, tiltag der kan muliggøre en inklusion for det enkelte individ med et alkoholmisbrug, hvilken betydning livsfortælling har for den enkelte, viden om alkoholisme samt hvilken position alkoholmisbrugerne har i samfundet. Hun fortalte, at hun ikke mente, alkoholisme er en sygdom, men at det kan arveligt belastet eller det kan være ting i ens liv, man ikke kan bære. Over middag havde vi afspænding, hvor vi startede ud med gymnastik og derefter selveafspændingen med nada, som er akupunktur for abstinenser og kan være med til at mindske disse. Dette prøvede også. Vi oplevede at dette, samt musikken gjorde os afslappede og vi koblede helt fra. Derefter snakkede vi livsfortælling med en beboer og hvilken habitus, hun havde. Hun fortalte, at hun aldrig havde haft det bedre end hun har nu og resten af hendes tid, vil hun være tilknyttet behandlingscentret. Til sidst havde vi et møde med lederen på stedet, for at snakke om hvordan vores feltarbejde har forløbet...
Maria og Ditte

Anden dag i feltarbejdet....

Idag har vi haft endnu en god og lærerig dag i feltarbejdet.  Dagen startede med, at vi var tilskuere (fluer på væggen) til et forandringsmøde. Dette gik ud på, at en gruppe af alkoholmisbrugere var samlet. De startede med at fortælle om deres trang, og hvad deres mål er i livet. I denne runde måtte de ikke forstyrre hinanden ved at byde ind.  Derefter blev de præsenteret for forandringscirklen.  Denne går ud på at belyse, hvor de befinder sig henne i deres liv, og hvor langt de er i forhold til at komme ud at forsøge at leve en tilværelse uden alkohol. Vi observerede, at denne cirkel fik dem til at reflektere over hvad mål og drømme de har for fremtiden. Der var forskellige følelser omkring hvorvidt de ønskede eller turde at tage det store skridt mod et liv med en ændret livsstil. Til sidst sluttede mødet af med, at de hver især fortalte hvad de havde bidraget med og hvordan mødet havde forløbet. Derefter var vi ude at gå med nogle beboere og vi fik en god snak. Over middag gik vi en længere tur med en beboer, som talte åben om sit liv.  Vi ser frem en endnu en dag i morgen. 

                                                                                                                                          Maria og Ditte

Første dag i feltarbejde..

Idag startede feltarbejdet hos et behandlingscenter for alkoholmisbrugere. Vi var meget spændte på at skulle igang at indsamle data til vores problemformulering.  Vi blev taget rigtig godt imod både af personalet og beboerne og det var en god begyndelse på feltarbejdet. Dagen startede med et beboermøde, hvor de snakkede om forskellige ting der havde hændt, såsom tur i zoologisk have. Bagefter præsenterede vi os for de andre, om hvem vi var, hvad vi skulle beskæftige os med i feltarbejdet. Der blev taget godt imod vores præsentation, og vi følte os klar til at begynde vores opgave. Vi kom hurtigt i kontakt med nogle beboere, og de virkede meget åbne over for at vi var det - den følelse fik vi også af, at mange af de andre beboere var.I dag deltog vi bl.a i gymnastik, som finder sted hver tirsdag. Vi vil gerne deltage så meget, som muligt af de ting, som beboerne er en del af, da vi mener det er vigtigt, i forbindelse med vores felarbejde, at vi deltager aktivt i deres dagliggang. På den måde er det med til at give mere viden og forståelse over hvad de oplever, da vi prøver det på egen krop. Motion er nemlig en meget stor del, som der bliver beskæftiget med på stedet, da det er godt for deres fysiske og psykiske tilstand. Senere på eftermiddagen interviewede vi en beboer, hvor hun fortalte sin livsfortælling. Dette er en del af det data vi skal anvende i vores opgave. Alt i alt forløb dagen rigtig godt, og vi ser frem til endnu en ny og spændende dag i morgen.. 

                                                                                                                                          Maria og Ditte

Så begynder feltarbejdet.....

Så er det i morgen feltarbejdet starter. Vi er meget spændte på at komme igang med at samle data ind, så vi får en bredere viden omkring alkoholmisbrugere. Vi har i påskeferien lavet en disposition over hvad vi finder interessant at skal undersøge, som bl.a. livsfortælling, fordomme, samfundets syn på dette emne, kulturen/miljøet. Vi har lavet en forforståelse om hvad vi mener alkoholisme er og vi er spændte på hvordan feltarbejdet kommer til at forløbe.

Forforståelse

Vi ser alkoholisme som en sygdom, men det ses alligevel, af mange i samfundet, som et tabu. Vi mener, at der er mange fordomme om alkoholmisbrugere rammer bl.a. individer med anden etnisk baggrund, personer uden uddannelse og personer med sociale problemer, som omtales som taberne på bænken der nasser på samfundet, fordi de ikke duer til andet.

Vi mener ikke at, det ikke kun rammer overstående målgrupper, men at det kan ramme et individ lige meget hvilken baggrund og status, det har. Det kan være lige fra den arbejdsløse til den succesfulde højtstående direktør, lige som grundene kan være vidt forskellige. Det kan fx være at vedkommende ikke kan leve op til de krav der bliver stillet, sorg, dårligt selvværd og føler sig kun som en del af noget, når man drikker.

I forbindelse med vores feltarbejde håber vi på, at få mere viden inden for området, alkoholisme. Vi håber det vil give en bredere forståelse for, hvorfor nogle ender i et alkoholmisbrug og hvad grunden er. Om der er noget der går igen ved de forskellige personer, fx sorg over at have mistet en af sine kære og om de har reageret på samme måde.

                                                                                                                                         Maria og Ditte

Forbesøg hos behandlingscenter

Onsdag i uge 13 var vi ude at besøge behandlingscenteret, hvor vi skal lave feltarbejde. Vi blev taget godt imod og snakkede om hvordan forløbet i uge 17 skal forløbe. Inden vi skulle hjem, fik vi en rundvisning af stedet, så vi havde en fornemmelse af, hvilket sted vi skal ud til. Vi glæder os meget til at komme igang med vores feltarbejde og samtidig har vi fået spændende litteratur, som er relevant for målgruppen :)

                                                                                                                                             Maria og Ditte

Fattigdom - IIS

Fattigdom

Torsdag d. 31. marts havde vi gruppearbejde i IIS, som omhandlede hvordan fattigdom kom til syne i samfundet. Der er to forskellige definitioner af fattigdomme (nedestående) m.m: 

1)  Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom?

Absolut fattigdom: Man har ikke råd til føde, beklædning mv.

Relativ fattigdom: Man bliver ekskluderet af fællesskabet. (Det sociale bliver sparet væk – Der er fx ikke råd til fritidsaktiviteter osv.)

2) Hvordan kommer fattigdom til udtryk i Danmark og hvem er typisk ramt?

Hvordan kommer det til udtryk i Danmark?: Det kommer til udtryk i den relative fattigdom:  Man bliver ekskluderet af fællesskabet. (Det sociale bliver sparet væk – Der er fx ikke råd til fritidsaktiviteter osv.)

Hvem er typisk ramt?: De individer, som KUN modtager statslig støtte, såsom kontanthjælp, SU, bistand – Der er råd til det mest nødvendige. (Enlige mødre, anden etnisk baggrund)

3)  Hvor og hvordan møder pædagogen fattigdom?:

Det kan være i et dagtilbud for 0-6 årige (Tilskud) evt. Familiecentre, hvor der er ansat pædagoger.

4)  Feltarbejdes målgruppe og fattigdom?

Alkoholmisbrugere: At være alkoholmisbruger er en sygdom og siger ikke noget om ens status. Men det er ofte de alkoholmisbrugere, som man ser sidde på bænken, som man kan forbinde med fattigdom. De har lige til levevejen og de priorientere nok anderledes og sætter deres misbrug i første række. 

                                                                                                                                                Maria og Ditte

"Inklusionens pædagogik" kap. 1-3

Alkoholisme

Vi skal lave vores feltarbejde på et behandlingscenter for alkoholmisbrugere. Vi vil gerne undersøge hvordan livet med og uden alkohol er og hvordan man skal få en hverdag til at fungere uden alkohol – (Muliggøre en inklusion igen). Når en person med et alkoholmisbrug kommer i behandling, sker der et sammenstød, idet at man nu skal til at strukturere og tilrettelægge en hverdag uden alkohol - Der bevæges fra, det ene miljø med alkohol til et andet miljø, uden alkohol.  Vi vil derfor undersøge samarbejdet mellem beboer og personale og hvilke processer og redskaber der skal til for at hjælpe den enkelte med at administrere et liv uden alkohol.

Ud fra de kapitel 1-3, som vi skulle læse i ”Inklusionens pædagogik”, har vi valgt begreber ud, som vi vil sætte i spil i vores feltarbejde. Dette kan ses i følgende afsnit.

Valg af begreber, samt beskrivelse:

·    Eksklusion à inklusion

·    Rummelighed: Hvordan muliggør man, at det enkelte individ kan blive inkluderer i    samfundet igen (et liv uden alkohol) uden at blive stigmatiseret – Inklusion.

·    Segregering: At man udskiller en person fra normalgruppen, som herefter samles i en gruppe, som har samme problem eller behov (Det er kongrering – man er i en gruppe, som har de samme behov) – Hvordan var livet under alkoholmisbruget, kulturen/miljøet?

·    Eksklusion: Rummeligheden, forventninger fra venner og familie, som man ikke kan leve op til – På et tidspunkt vil man føle, at man som alkoholmisbruger ikke kan slå til i dagligdagens situationer uden alkohol.

·    Relationsdannelse: Skabe relationen mellem parterne, så man kan skabe et godt samarbejde.

a)  Hvilke ressourcer har personalet til at skabe processer for brugerne, som kan være med til at give dem redskaber for at kunne strukturere og tilrettelægge en hverdag uden alkohol.

·    Stigmatisering: Man kan ofte som fx alkoholmisbruger bliver sat i bås – Fx på behandlingscentre skal en alkoholmisbruger igennem processer, som skal være med til at styrke dem og klare et liv uden alkohol, samt opbyggelse af ny selvtillid og føle sig anerkendt som et individ (Det er en målgruppe, som er sammen). Efter personen kommer ud af et alkoholmisbrug, så kan man ofte stadig se på personen med et negativt syn. Man skal huske at alkoholisme er en sygdom, og at det ikke siger noget om personens status, samt personens liv, dvs. arbejde, familie, venner, personlighed – Undgå stigmatisering og fordomme.

·   Anvende figur 2. på side 50 i bogen Inklusionens pædagogik – Det differentierede fællesskab.

·   Anerkendelse: Det er et fundament, som skaber menneskelig udvikling og gives i samspil med andre.

·  ”Være ude på noget”: At nå et mål.

·  Det fraværende i det nærværende: Det er vigtigt, at man ser på det enkelte individs behov dvs. hvad fungerer/ikke fungerer for individet?

·  SKB: Til dette emne er det også vigtigt at få vores linjefag Sundhed, krop og bevægelse indover, såsom kost, bevægelse, sundhedsfremme, dvs. hvilke betydning har/kan det have for et menneskes psykiske og fysiske tilstand, som står overfor en hverdag uden alkohol.

                                                                                                                            Maria og Ditte

Konfrontation - TV2 dokumentar

Fredag d. 25. marts, så vi en dokumentar, som handler om mødet mellem to kulturer. Følgende afsnit er et referat og tanker omkring dokumentaren.

Aalborg ßà Gellerup:

Man følger en gruppe på 6 med unge menneske med indvandrebaggrund. De kommer fra Gellerup. Der er en splittelse mellem indvandregruppe og den danske gruppe. De unge indvandrer fra Gellerup mener at der er en splittelse mellem de unge mennesker i samfundet og betegner splittelsen, som ”os og dem”.

    De to grupper mødes og hilser på hinanden. Der opstår hurtigt en stigmatisering, om hvordan de ser hinanden. Fx betegnes indvandrerne, som ”sure” og danskerne som ”bondeknolde”. De to grupper sattes sammen hos stedet ”Kontaktstedet”. Der skal ske en konfrontation mellem de to grupper – Fordommene skal væk og at der skal være plads til alle. De unge skal lave et interview med hinanden, dvs. et interview mellem en dansker og indvandrer. De unge indvandrer drømmer om et bedre levevilkår, så som et liv uden stoffer, kriminalitet mv. De vil ikke have, at der ses negativt på dem.  Mange af de unge har ikke skiftet kendskab til de forskellige kulturer – Dansk à anden etnisk baggrund – Anden etnisk baggrund à Dansk. De unge, med hver sin baggrund, bliver sat sammen i forskellige sammenhænge, såsom spisesituationerne, interviewene. Under en spisesituation skal grupperne præsentere hinanden – Der bliver grinet i fællesskab. Senere bliver der sat en debat i gang omkring kærlighed (Hvad hvis et familiemedlem fik en kæreste med en anden baggrund end dem). Omkring sovesituationerne skal drengene fordele sig i grupper, så de er blandede.  Men denne mission lykkedes ikke.  

Lederen af ”Kontaktstedet” har en anden etnisk baggrund. Han har selv været ude i kriminalitet, men besluttede sig for tre år siden, at det ikke skulle være en del sit liv mere. Han vil gerne have en lys fremtid og blive til noget. Han fik en dansk kæreste – Efter han bevægede sig ud fra miljø og gøre noget med sit liv, mødte han modstand fra andre indvandrer. Der bliver laves samarbejdsøvelser imellem gruppen, og prøver at komme ind på livet af hinanden. I det samme, der sker en form for fællesskab mellem grupperne, ligeså hurtigt kan der ske en splittelse /spænding. Det handler om at komme godt ind på hinanden og vise et godt indtryk, for personerne kender ikke hinanden ved deres møde med hinanden.

Debatterne er med til at kunne skabe forståelse for hinandens samfund. Det handler om at vise forståelse på et andet samfund og man skal lærer personen at kende. Man skal ikke dømme dem på forhånd og stigmatisere dem. Det er vigtigt at gøre sig betydningsfuld. Vi mennesker er forskellige og der skal være plads til alle i samfundet.  Mange af de unge synes det har været en fin weekend og det kan være med til at de kan reflektere over hvordan de tager imod de mennesker de møder på deres vej.

                                                                                                                                       Maria og Ditte

Film: Lysets hjerte

I forbindelse med feltarbejde har vi set filmen "Lysets hjerte", som handler om en grønlandsk familie. Den handler om en far der har to sønner. Faren lever et liv hvor alkohol fylder meget og har en negavtiv påvirkning på familen, da resten af familien ikke føler tryghed ved ham. Den ene søn begår selvmord efter at have dræbt to andre mennesker. Den anden søn vil ikke have noget at gøre med faren, hvilket påvirker moren meget. Faren tager derfor på en rejse på Grønlandsisen, for at få renset sin sjæl og vende hjem til en lysere fremtid. Han møder på rejsen forskellige mennesker, som har været med til at belyse hans barndom og hvordan hans oplevelse af den har fulgt med ham som voksen.

Det er vigtigt at man tilegner sig viden om den målgruppe man beskæftiger sig med. Vi mennesker har tilegnet hver vores habitus igennem livet, dvs. vores livsfortælling. Det er vigtigt at man viser forståelse og respekt over for de mennesker man møder på sin vej. Ud fra sin habitus og livshistorie har man tilegnet sig hver sin identitet både individuelt og socialt.

                                                                                                                                                                                             Maria og Ditte

Professionelt nærvær

I forbindelse med vores feltarbejde i tema 3, har vi set en dokumentarfilm, som hedder "På opdagelse i amazones" Den handler om hvordan intervieweren indlevede sig i Achuar-folkets kultur. Han undersøgte deres ritualer, dagligdag og hvilke traditioner der havde betydning for folket.

De metoder han anvendte i sit faltarbejde, var at blive en aktiv del af kulturen og Achuar-folkets måde at leve på. Han viste respekt, interesse og tillid, som kunne være med til at skabe en relation mellem parterne. Han var aktiv lyttende overfor de historier der blev fortalt og deres frygt de levede med i dagligdagen, såsom olieselskaberne. En vigtig del i interviewerens feltarbejde var, at han havde indhentet baggrundsviden inden han tog på sin rejse til Amazones. Dette var med til at han kunne gå mere i dybden i Achuar-folkets kultur, samt stille konkrete spørgsmål, som kunne belyse de problemstillinger der kunne finde sted.

I vores feltarbejde vil vi være professionelle nærværende og blive en aktiv del af vores målgruppe. Vi vil anvende den kvalitative metode, da vi gerne vil under overfladen og stille konkrete spørgsmål. Men også for at skabe en relation mellem vi mennekser. Vi vil der udover indhente baggrundsviden omkring vores målgruppe.

                                                                                                                              Maria  & Ditte

Børnekultur - Randers by

I dag har vi været på vandretur i Randers by. Vores opgave var at undersøge hvad udtryksformer der kunne finde sted i børnekulturen. Der er forskellige opfattelser af hvad børnekultur kan være og hvordan det enkelte barn oplever det. På vandreturen tog vi billeder af hvad vi mener, der kan være med til at præge børnekulturen på en almindelig hverdag. De billeder vi har taget lægger vægt på læring gennem leg og narrativitet. Det er med til at udvikle de forskellige kompetencer hos det enkelte barn.

På billedet ser vi en fortæller, som læser en god historie op for tre børn. Fortælleren inviterer dem ind i fællesskabet. Narrativiteten er en stor del af vi menneskers hverdag. Det er er med at udvikle de sproglige og sociale kompetencer. 

På dette billeder ser vi en åben dør ind til legekulturen. Her er en mulighed for læring gennem leg, som  giver det enkelte barn mulighed for indlevelse, udfoldelse, fordybelse, kreativitet, fantasi og de forskellige sanser kommer i brug.

                                                                                                                                              Maria & Ditte

Velkommen til vores blog

Vi er to pædaogogstuderende fra Randers. Vi er så småt igang med vores tema 3, som omhandler feltarbejde. Vores plan er at pakke rygsækken og bevæge os til Spanien. Her kunne vi tænke os at undersøge et dagtilbud for børn med henblik på at finde ud af, hvilke normer, værdier og kultur der spiller ind for at finde vejen til det gode liv, for enkelte barn, ved helhedsorienteret indsats.
                                                                                                                                                 Maria & Ditte