Forandringsmøde

Onsdag d. 27. april var vi til et forandringsmøde på behandlingscentret. Dette handler om, at beboerne hver især skal fortælle, for de føler de stod henne i forhold til alkoholen dvs. trangen. Endvidere skal de fortælle, hvordan deres trang er på nuværende tidspunkt, hvordan det er gået siden sidst, hvordan det generelt er gået og hvad deres mål er. Der er forskel på, hvad hver enkelt føler omkring trangen. Der er nogle, som har lyst til at drikke og andre har ikke. Men der er en fælles følelse hos alle, og det er, at de tvivler på fremtiden. Der er mange, der vågner tidligt morgenen. Selvom solen skinner, så føler de ingen glæde. Mange mener, at det de bliver holdt af, bliver de gladere og det gør det lettere for dem at holde sig ædru. De er alle spændte på at skal hjem på et tidspunkt, men i virkeligheden er de nervøse, idet at de selv skal ud i den store verden med det mål ikke at drikke. De mener, at de ikke i fremtiden vil kunne drikke et par glas, da det kan føre til et tilbagefald. Det er derfor vigtigt, at fortælle sine omgivelser, at de har haft et alkoholmisbrug, som derved kan skabe bedre forståelse over for begge parter, og der opstår ikke tvivl om hvad man må og ikke må.  Under alkoholmisbruget er prisen på alkoholen ikke vigtigt, det er der imod indholdet der er. Det er oftest ensomheden, som fører til misbruget.

De fortæller også, at det er vigtigt for dem, at have noget nyttigt at beskæftige sig med, idet det er med til at gøre dem mindre tørstige. Det er vigtigt, at afhængigheden kommer til livs. Trangen vil aldrig forsvinde, men man kan lære at kontrollere den og erstatte den med noget andet, såsom motion, rygning etc. Alle har indset hvad alkohol er for en størrelse og hvilke betydning det kan have for dem selv, men også for omgivelserne. De brød sig ikke om selve smagen, men det var selve virkningen, som gav dem suset og følelsen af et øget velvære. Men når de drak, kunne de ikke lide dem selv. Under forandringsmødet er formålet, at de kan inspirere hinanden og være med til at gøre en forskel.

I livet kan der være forhindringer og man bliver nødt til at skal have hjælp for at komme videre. Det er vigtigt, at er i et netværk, så man er sammen om det. Man kigger hver især på, hvordan man håndtere sit liv. Alle må tage ansvar for sin adfærd og dele det med andre, såsom familien, da der skal lægges nogle ting om, som kan være med til at gøre en forskel i hverdagen og derved hjælpe alle parter.

Til sidst skal de hver især fortælle hvad de har bidraget med, hvordan det har været og hvordan de har det. De føler meget forskelligt. Der er nogle, som er bange for at overvurdere dem selv. Man skal turde tro på, at man har et ønske om ændring. Der er nogle, som mangler troen på, at de kan leve et liv uden alkohol. Der er forskellige faser de skal igennem, for at nå deres mål. Møderne er lærerige, og de vil gerne lærer mere, da det kan være med til at have en indflydelse på deres liv og de forstår hvad der sker, når de er i et alkoholmisbrug. Man er nødt til at tænke anderledes, når man skal ud af et alkoholmisbrug. Det er farligt ikke at tvivle på sig selv og være nervøs for fremtiden. Nogle mener, at de bare er der og andre brænder for at liv uden alkohol. Dette viser, at de er forskellige steder i forandringscirklen.

                                                                                                                                    Maria & Ditte

Identitet og dannelsesfællesskaber

1)      

·    Dette har en stor betydning. Vi har interviewet et personale. Det er vigtigt, at pædagogen har viden om det enkelte individ sociale baggrund og den habitus man har tilegnet sig gennem livet. Det kan give pædagogen større overblik, forståelse og hvor personen, med et misbrug, står i sit liv. Det er vigtigt, at vi mennesker møder hinanden ligeværdige. Baggrundsviden gør, at pædagogen får mulighed for at igangsætte processer - såsom forandringsgruppe, afhængighedsgruppen, omsorg mv. Der blev ikke gjort forskel på hvad køn, alder mv. idet alle blev, som sagt, blev mødt som ligeværdige mennesker og at alle skulle have en chance, for at kunne administrere et liv uden alkohol.

·         Pædagogerne handler ud fra deres viden, og hvad de føler der er rigtigt og forkert – Dvs. beboerne befinder sig i forskellige faser omkring deres alkoholmisbrug – Vi mennesker har forskellige behov.

2)      Beboerne har oplevet forskellige ting i løbet af deres liv, som har gjort de har tøvet sig til alkohol. Fx en beboerne havde vokset op med en alkoholiseret familie, så dette var en naturlig del af hendes liv. En andet beboer havde vokset op i baggården, og havde senere i sit liv haft en traumatisk oplevet, som var med til at hun endte i et alkoholmisbrug.  Livsbetingelserne for fremtiden, dvs. et liv uden alkohol, har stor betydning for et individ, som har haft et alkoholmisbrug. Vi blev mødt af beboere og deres historier og at ensomheden ofte kunne være en grund til et alkoholmisbrug. At have et netværk omkring sig er meget vigtigt for mange af beboerne, da de føler de bliver holdt at, samt at de vil give dem en styrke til at forsøge at administrere et liv uden alkohol.

3)   Det er, at det skal lære at leve et liv uden alkohol, bearbejde deres forløb og hvad er deres ønske i fremtiden. Stedet mener, at det er meget vigtigt, at vi møder hinanden som ligeværdige mennesker, for man skal huske at alkohol ikke siger noget om personen og den status man har. Der bliver vist omsorg, og målet er at de skal kunne se sig selv om et ligeværdigt menneske, som er værdsat, værdifuldt og holdt af. Vi mennesker kan alle komme ud for stressorer, som kan være mange forskellige.

·         Den kognitive adfærdsterapi er sat i fokus.

·         Beboerne (individuelt) har brug for omsorg, tillid, tryghed, anerkendelse à vide at de holdt og at deres misbrug ikke siger noget om hvilken person de er, og hvilken status de har. Pædagogerne skal hjælpe til at skabe et netværk (fællesskab) igen, så beboerne har en form for sikkerhedsnet at komme hjem til, så de ikke oplever ensomheden. De skal have redskaber med hjem, så de har mulighed for at vide hvad der kan hjælpe dem med at mindske trangen.

4)  En stor del af beboerne er rigtigt glade for være der, idet at de mener det har været med til at redde deres liv, idet de mener de ellers ville have drukket sig ihjel. Deres drømme er at komme til at leve et liv uden alkohol. En anden del har fortalt, at de bare er der, og deres ønske om at leve et liv uden alkohol ikke står højt på listen (Mangler troen på sig selv) Pædagogerne er glæde for at deres bliver taget imod deres hjælp, og de føler at de kan være med til at gøre en forskel og at alle skal have den mulighed for at kunne administrere et liv uden alkohol.

5)  Tilhørsfællesskab: En del af beboerne deltager i de forskellige arrangementer, der bliver lavet på stedet, såsom ferie til Læsø, zoologisk have. De fortalte, at de er dejligt at være i et fællesskab og at man har nogle oplevelser, men kan dele med hinanden.

Værdifællesskab: Beboerne har hver deres livsfortælling. Det er vigtigt, at beboernes interesser kan blive vedligeholdt, såsom håndarbejde (Arrangement – kreativ person), petanque mv.  

Arbejdsfællesskab: På behandlingsstedet var der et værksted, for beboerne kunne arbejde og tjene lidt penge. De samlede legetøj for Dan Toy.  Nogle beboere fortalte, at de holdt meget af arbejdet og at de følte de nyttige og betydningsfulde, idet de var med til at bidrage til samfundet.

Medborgerfællesskab: De vil gerne føle trygheden og ligge ensomheden i baggrunden.

     Praksisfællesskabet er vigtigt, idet de på et tidspunkt skal u i samfundet igen, hvor der skal skabes et netværk mv. Det er vigtigt de skaber sig et eller flere fællesskaber, så de ikke vil føle sig ensomme i livet.

Det er ikke alle beboer, som befinder sig i alle 4 arenaer (figur) på én gang. Beboerne er står forskellige steder i sit liv.

                                                                                                                                    Maria og Ditte

Fjerde dag i feltarbejde

Fredag startede med, at vi skulle på arbejde. Her skulle vi lave legetøj og vi blev sat i gang på hver sin maskine. Vi kunne samtidig skabe en dialog med beboerne, som arbejder der. Det giver dem en følelse af at gøre noget for samfundet, fordi de laver noget der gavner andre. Før middag havde vi vores SKB-forløb, hvor vi var inspireret af zumba-verdenen. Stetdet fokuserer meget på motion, så her var det spændende for os at skulle afprøve vores aktivitet og se, hvordan den blev taget i mod. Det forløb rigtig godt og vi fik ros af medarbejdere og beboere. Vi sluttede dagen af med snakke med beboerne og fik sagt pænt farvel.

Det har været et rigtigt godt feltarbejde, hvor vi er belvet taget godt imod af både medarbejdere og beboere. Der var rig mulighed for at komme i dybden og få bredere viden om dette emne, hvilket vi også har fået.
Maria og Ditte

Tredje dag i feltarbejde

Torsdag startede med vi snakkede med en personale, der har været med til at opstarte behandlingscentret. Vi var inde omkring fordomme, tiltag der kan muliggøre en inklusion for det enkelte individ med et alkoholmisbrug, hvilken betydning livsfortælling har for den enkelte, viden om alkoholisme samt hvilken position alkoholmisbrugerne har i samfundet. Hun fortalte, at hun ikke mente, alkoholisme er en sygdom, men at det kan arveligt belastet eller det kan være ting i ens liv, man ikke kan bære. Over middag havde vi afspænding, hvor vi startede ud med gymnastik og derefter selveafspændingen med nada, som er akupunktur for abstinenser og kan være med til at mindske disse. Dette prøvede også. Vi oplevede at dette, samt musikken gjorde os afslappede og vi koblede helt fra. Derefter snakkede vi livsfortælling med en beboer og hvilken habitus, hun havde. Hun fortalte, at hun aldrig havde haft det bedre end hun har nu og resten af hendes tid, vil hun være tilknyttet behandlingscentret. Til sidst havde vi et møde med lederen på stedet, for at snakke om hvordan vores feltarbejde har forløbet...
Maria og Ditte