onsdag den 27. april 2011

Anden dag i feltarbejdet....

Idag har vi haft endnu en god og lærerig dag i feltarbejdet.  Dagen startede med, at vi var tilskuere (fluer på væggen) til et forandringsmøde. Dette gik ud på, at en gruppe af alkoholmisbrugere var samlet. De startede med at fortælle om deres trang, og hvad deres mål er i livet. I denne runde måtte de ikke forstyrre hinanden ved at byde ind.  Derefter blev de præsenteret for forandringscirklen.  Denne går ud på at belyse, hvor de befinder sig henne i deres liv, og hvor langt de er i forhold til at komme ud at forsøge at leve en tilværelse uden alkohol. Vi observerede, at denne cirkel fik dem til at reflektere over hvad mål og drømme de har for fremtiden. Der var forskellige følelser omkring hvorvidt de ønskede eller turde at tage det store skridt mod et liv med en ændret livsstil. Til sidst sluttede mødet af med, at de hver især fortalte hvad de havde bidraget med og hvordan mødet havde forløbet. Derefter var vi ude at gå med nogle beboere og vi fik en god snak. Over middag gik vi en længere tur med en beboer, som talte åben om sit liv.  Vi ser frem en endnu en dag i morgen. 

                                                                                                                                          Maria og Ditte

tirsdag den 26. april 2011

Første dag i feltarbejde..

Idag startede feltarbejdet hos et behandlingscenter for alkoholmisbrugere. Vi var meget spændte på at skulle igang at indsamle data til vores problemformulering.  Vi blev taget rigtig godt imod både af personalet og beboerne og det var en god begyndelse på feltarbejdet. Dagen startede med et beboermøde, hvor de snakkede om forskellige ting der havde hændt, såsom tur i zoologisk have. Bagefter præsenterede vi os for de andre, om hvem vi var, hvad vi skulle beskæftige os med i feltarbejdet. Der blev taget godt imod vores præsentation, og vi følte os klar til at begynde vores opgave. Vi kom hurtigt i kontakt med nogle beboere, og de virkede meget åbne over for at vi var det - den følelse fik vi også af, at mange af de andre beboere var.I dag deltog vi bl.a i gymnastik, som finder sted hver tirsdag. Vi vil gerne deltage så meget, som muligt af de ting, som beboerne er en del af, da vi mener det er vigtigt, i forbindelse med vores felarbejde, at vi deltager aktivt i deres dagliggang. På den måde er det med til at give mere viden og forståelse over hvad de oplever, da vi prøver det på egen krop. Motion er nemlig en meget stor del, som der bliver beskæftiget med på stedet, da det er godt for deres fysiske og psykiske tilstand. Senere på eftermiddagen interviewede vi en beboer, hvor hun fortalte sin livsfortælling. Dette er en del af det data vi skal anvende i vores opgave. Alt i alt forløb dagen rigtig godt, og vi ser frem til endnu en ny og spændende dag i morgen.. 

                                                                                                                                          Maria og Ditte

mandag den 25. april 2011

Så begynder feltarbejdet.....

Så er det i morgen feltarbejdet starter. Vi er meget spændte på at komme igang med at samle data ind, så vi får en bredere viden omkring alkoholmisbrugere. Vi har i påskeferien lavet en disposition over hvad vi finder interessant at skal undersøge, som bl.a. livsfortælling, fordomme, samfundets syn på dette emne, kulturen/miljøet. Vi har lavet en forforståelse om hvad vi mener alkoholisme er og vi er spændte på hvordan feltarbejdet kommer til at forløbe.

Forforståelse


Vi ser alkoholisme som en sygdom, men det ses alligevel, af mange i samfundet, som et tabu. Vi mener, at der er mange fordomme om alkoholmisbrugere rammer bl.a. individer med anden etnisk baggrund, personer uden uddannelse og personer med sociale problemer, som omtales som taberne på bænken der nasser på samfundet, fordi de ikke duer til andet.
Vi mener ikke at, det ikke kun rammer overstående målgrupper, men at det kan ramme et individ lige meget hvilken baggrund og status, det har. Det kan være lige fra den arbejdsløse til den succesfulde højtstående direktør, lige som grundene kan være vidt forskellige. Det kan fx være at vedkommende ikke kan leve op til de krav der bliver stillet, sorg, dårligt selvværd og føler sig kun som en del af noget, når man drikker.
I forbindelse med vores feltarbejde håber vi på, at få mere viden inden for området, alkoholisme. Vi håber det vil give en bredere forståelse for, hvorfor nogle ender i et alkoholmisbrug og hvad grunden er. Om der er noget der går igen ved de forskellige personer, fx sorg over at have mistet en af sine kære og om de har reageret på samme måde.


                                                                                                                                         Maria og Ditte

onsdag den 6. april 2011

Forbesøg hos behandlingscenter

Onsdag i uge 13 var vi ude at besøge behandlingscenteret, hvor vi skal lave feltarbejde. Vi blev taget godt imod og snakkede om hvordan forløbet i uge 17 skal forløbe. Inden vi skulle hjem, fik vi en rundvisning af stedet, så vi havde en fornemmelse af, hvilket sted vi skal ud til. Vi glæder os meget til at komme igang med vores feltarbejde og samtidig har vi fået spændende litteratur, som er relevant for målgruppen :)

                                                                                                                                             Maria og Ditte

Fattigdom - IIS

Fattigdom
Torsdag d. 31. marts havde vi gruppearbejde i IIS, som omhandlede hvordan fattigdom kom til syne i samfundet. Der er to forskellige definitioner af fattigdomme (nedestående) m.m: 
1)  Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom?
Absolut fattigdom: Man har ikke råd til føde, beklædning mv.
Relativ fattigdom: Man bliver ekskluderet af fællesskabet. (Det sociale bliver sparet væk – Der er fx ikke råd til fritidsaktiviteter osv.)

2) Hvordan kommer fattigdom til udtryk i Danmark og hvem er typisk ramt?
Hvordan kommer det til udtryk i Danmark?: Det kommer til udtryk i den relative fattigdom:  Man bliver ekskluderet af fællesskabet. (Det sociale bliver sparet væk – Der er fx ikke råd til fritidsaktiviteter osv.)
Hvem er typisk ramt?: De individer, som KUN modtager statslig støtte, såsom kontanthjælp, SU, bistand – Der er råd til det mest nødvendige. (Enlige mødre, anden etnisk baggrund)
3)  Hvor og hvordan møder pædagogen fattigdom?:
Det kan være i et dagtilbud for 0-6 årige (Tilskud) evt. Familiecentre, hvor der er ansat pædagoger.
4)  Feltarbejdes målgruppe og fattigdom?
Alkoholmisbrugere: At være alkoholmisbruger er en sygdom og siger ikke noget om ens status. Men det er ofte de alkoholmisbrugere, som man ser sidde på bænken, som man kan forbinde med fattigdom. De har lige til levevejen og de priorientere nok anderledes og sætter deres misbrug i første række. 

                                                                                                                                                Maria og Ditte