"Inklusionens pædagogik" kap. 1-3

Alkoholisme

Vi skal lave vores feltarbejde på et behandlingscenter for alkoholmisbrugere. Vi vil gerne undersøge hvordan livet med og uden alkohol er og hvordan man skal få en hverdag til at fungere uden alkohol – (Muliggøre en inklusion igen). Når en person med et alkoholmisbrug kommer i behandling, sker der et sammenstød, idet at man nu skal til at strukturere og tilrettelægge en hverdag uden alkohol - Der bevæges fra, det ene miljø med alkohol til et andet miljø, uden alkohol.  Vi vil derfor undersøge samarbejdet mellem beboer og personale og hvilke processer og redskaber der skal til for at hjælpe den enkelte med at administrere et liv uden alkohol.

Ud fra de kapitel 1-3, som vi skulle læse i ”Inklusionens pædagogik”, har vi valgt begreber ud, som vi vil sætte i spil i vores feltarbejde. Dette kan ses i følgende afsnit.

Valg af begreber, samt beskrivelse:

·    Eksklusion à inklusion

·    Rummelighed: Hvordan muliggør man, at det enkelte individ kan blive inkluderer i    samfundet igen (et liv uden alkohol) uden at blive stigmatiseret – Inklusion.

·    Segregering: At man udskiller en person fra normalgruppen, som herefter samles i en gruppe, som har samme problem eller behov (Det er kongrering – man er i en gruppe, som har de samme behov) – Hvordan var livet under alkoholmisbruget, kulturen/miljøet?

·    Eksklusion: Rummeligheden, forventninger fra venner og familie, som man ikke kan leve op til – På et tidspunkt vil man føle, at man som alkoholmisbruger ikke kan slå til i dagligdagens situationer uden alkohol.

·    Relationsdannelse: Skabe relationen mellem parterne, så man kan skabe et godt samarbejde.

a)  Hvilke ressourcer har personalet til at skabe processer for brugerne, som kan være med til at give dem redskaber for at kunne strukturere og tilrettelægge en hverdag uden alkohol.

·    Stigmatisering: Man kan ofte som fx alkoholmisbruger bliver sat i bås – Fx på behandlingscentre skal en alkoholmisbruger igennem processer, som skal være med til at styrke dem og klare et liv uden alkohol, samt opbyggelse af ny selvtillid og føle sig anerkendt som et individ (Det er en målgruppe, som er sammen). Efter personen kommer ud af et alkoholmisbrug, så kan man ofte stadig se på personen med et negativt syn. Man skal huske at alkoholisme er en sygdom, og at det ikke siger noget om personens status, samt personens liv, dvs. arbejde, familie, venner, personlighed – Undgå stigmatisering og fordomme.

·   Anvende figur 2. på side 50 i bogen Inklusionens pædagogik – Det differentierede fællesskab.

·   Anerkendelse: Det er et fundament, som skaber menneskelig udvikling og gives i samspil med andre.

·  ”Være ude på noget”: At nå et mål.

·  Det fraværende i det nærværende: Det er vigtigt, at man ser på det enkelte individs behov dvs. hvad fungerer/ikke fungerer for individet?

·  SKB: Til dette emne er det også vigtigt at få vores linjefag Sundhed, krop og bevægelse indover, såsom kost, bevægelse, sundhedsfremme, dvs. hvilke betydning har/kan det have for et menneskes psykiske og fysiske tilstand, som står overfor en hverdag uden alkohol.

                                                                                                                            Maria og Ditte

Konfrontation - TV2 dokumentar

Fredag d. 25. marts, så vi en dokumentar, som handler om mødet mellem to kulturer. Følgende afsnit er et referat og tanker omkring dokumentaren.

Aalborg ßà Gellerup:

Man følger en gruppe på 6 med unge menneske med indvandrebaggrund. De kommer fra Gellerup. Der er en splittelse mellem indvandregruppe og den danske gruppe. De unge indvandrer fra Gellerup mener at der er en splittelse mellem de unge mennesker i samfundet og betegner splittelsen, som ”os og dem”.

    De to grupper mødes og hilser på hinanden. Der opstår hurtigt en stigmatisering, om hvordan de ser hinanden. Fx betegnes indvandrerne, som ”sure” og danskerne som ”bondeknolde”. De to grupper sattes sammen hos stedet ”Kontaktstedet”. Der skal ske en konfrontation mellem de to grupper – Fordommene skal væk og at der skal være plads til alle. De unge skal lave et interview med hinanden, dvs. et interview mellem en dansker og indvandrer. De unge indvandrer drømmer om et bedre levevilkår, så som et liv uden stoffer, kriminalitet mv. De vil ikke have, at der ses negativt på dem.  Mange af de unge har ikke skiftet kendskab til de forskellige kulturer – Dansk à anden etnisk baggrund – Anden etnisk baggrund à Dansk. De unge, med hver sin baggrund, bliver sat sammen i forskellige sammenhænge, såsom spisesituationerne, interviewene. Under en spisesituation skal grupperne præsentere hinanden – Der bliver grinet i fællesskab. Senere bliver der sat en debat i gang omkring kærlighed (Hvad hvis et familiemedlem fik en kæreste med en anden baggrund end dem). Omkring sovesituationerne skal drengene fordele sig i grupper, så de er blandede.  Men denne mission lykkedes ikke.  

Lederen af ”Kontaktstedet” har en anden etnisk baggrund. Han har selv været ude i kriminalitet, men besluttede sig for tre år siden, at det ikke skulle være en del sit liv mere. Han vil gerne have en lys fremtid og blive til noget. Han fik en dansk kæreste – Efter han bevægede sig ud fra miljø og gøre noget med sit liv, mødte han modstand fra andre indvandrer. Der bliver laves samarbejdsøvelser imellem gruppen, og prøver at komme ind på livet af hinanden. I det samme, der sker en form for fællesskab mellem grupperne, ligeså hurtigt kan der ske en splittelse /spænding. Det handler om at komme godt ind på hinanden og vise et godt indtryk, for personerne kender ikke hinanden ved deres møde med hinanden.

Debatterne er med til at kunne skabe forståelse for hinandens samfund. Det handler om at vise forståelse på et andet samfund og man skal lærer personen at kende. Man skal ikke dømme dem på forhånd og stigmatisere dem. Det er vigtigt at gøre sig betydningsfuld. Vi mennesker er forskellige og der skal være plads til alle i samfundet.  Mange af de unge synes det har været en fin weekend og det kan være med til at de kan reflektere over hvordan de tager imod de mennesker de møder på deres vej.

                                                                                                                                       Maria og Ditte

Film: Lysets hjerte

I forbindelse med feltarbejde har vi set filmen "Lysets hjerte", som handler om en grønlandsk familie. Den handler om en far der har to sønner. Faren lever et liv hvor alkohol fylder meget og har en negavtiv påvirkning på familen, da resten af familien ikke føler tryghed ved ham. Den ene søn begår selvmord efter at have dræbt to andre mennesker. Den anden søn vil ikke have noget at gøre med faren, hvilket påvirker moren meget. Faren tager derfor på en rejse på Grønlandsisen, for at få renset sin sjæl og vende hjem til en lysere fremtid. Han møder på rejsen forskellige mennesker, som har været med til at belyse hans barndom og hvordan hans oplevelse af den har fulgt med ham som voksen.

Det er vigtigt at man tilegner sig viden om den målgruppe man beskæftiger sig med. Vi mennesker har tilegnet hver vores habitus igennem livet, dvs. vores livsfortælling. Det er vigtigt at man viser forståelse og respekt over for de mennesker man møder på sin vej. Ud fra sin habitus og livshistorie har man tilegnet sig hver sin identitet både individuelt og socialt.

                                                                                                                                                                                             Maria og Ditte

Professionelt nærvær

I forbindelse med vores feltarbejde i tema 3, har vi set en dokumentarfilm, som hedder "På opdagelse i amazones" Den handler om hvordan intervieweren indlevede sig i Achuar-folkets kultur. Han undersøgte deres ritualer, dagligdag og hvilke traditioner der havde betydning for folket.

De metoder han anvendte i sit faltarbejde, var at blive en aktiv del af kulturen og Achuar-folkets måde at leve på. Han viste respekt, interesse og tillid, som kunne være med til at skabe en relation mellem parterne. Han var aktiv lyttende overfor de historier der blev fortalt og deres frygt de levede med i dagligdagen, såsom olieselskaberne. En vigtig del i interviewerens feltarbejde var, at han havde indhentet baggrundsviden inden han tog på sin rejse til Amazones. Dette var med til at han kunne gå mere i dybden i Achuar-folkets kultur, samt stille konkrete spørgsmål, som kunne belyse de problemstillinger der kunne finde sted.

I vores feltarbejde vil vi være professionelle nærværende og blive en aktiv del af vores målgruppe. Vi vil anvende den kvalitative metode, da vi gerne vil under overfladen og stille konkrete spørgsmål. Men også for at skabe en relation mellem vi mennekser. Vi vil der udover indhente baggrundsviden omkring vores målgruppe.

                                                                                                                              Maria  & Ditte

Børnekultur - Randers by

I dag har vi været på vandretur i Randers by. Vores opgave var at undersøge hvad udtryksformer der kunne finde sted i børnekulturen. Der er forskellige opfattelser af hvad børnekultur kan være og hvordan det enkelte barn oplever det. På vandreturen tog vi billeder af hvad vi mener, der kan være med til at præge børnekulturen på en almindelig hverdag. De billeder vi har taget lægger vægt på læring gennem leg og narrativitet. Det er med til at udvikle de forskellige kompetencer hos det enkelte barn.

På billedet ser vi en fortæller, som læser en god historie op for tre børn. Fortælleren inviterer dem ind i fællesskabet. Narrativiteten er en stor del af vi menneskers hverdag. Det er er med at udvikle de sproglige og sociale kompetencer. 

På dette billeder ser vi en åben dør ind til legekulturen. Her er en mulighed for læring gennem leg, som  giver det enkelte barn mulighed for indlevelse, udfoldelse, fordybelse, kreativitet, fantasi og de forskellige sanser kommer i brug.

                                                                                                                                              Maria & Ditte