mandag den 25. april 2011

Så begynder feltarbejdet.....

Så er det i morgen feltarbejdet starter. Vi er meget spændte på at komme igang med at samle data ind, så vi får en bredere viden omkring alkoholmisbrugere. Vi har i påskeferien lavet en disposition over hvad vi finder interessant at skal undersøge, som bl.a. livsfortælling, fordomme, samfundets syn på dette emne, kulturen/miljøet. Vi har lavet en forforståelse om hvad vi mener alkoholisme er og vi er spændte på hvordan feltarbejdet kommer til at forløbe.

Forforståelse


Vi ser alkoholisme som en sygdom, men det ses alligevel, af mange i samfundet, som et tabu. Vi mener, at der er mange fordomme om alkoholmisbrugere rammer bl.a. individer med anden etnisk baggrund, personer uden uddannelse og personer med sociale problemer, som omtales som taberne på bænken der nasser på samfundet, fordi de ikke duer til andet.
Vi mener ikke at, det ikke kun rammer overstående målgrupper, men at det kan ramme et individ lige meget hvilken baggrund og status, det har. Det kan være lige fra den arbejdsløse til den succesfulde højtstående direktør, lige som grundene kan være vidt forskellige. Det kan fx være at vedkommende ikke kan leve op til de krav der bliver stillet, sorg, dårligt selvværd og føler sig kun som en del af noget, når man drikker.
I forbindelse med vores feltarbejde håber vi på, at få mere viden inden for området, alkoholisme. Vi håber det vil give en bredere forståelse for, hvorfor nogle ender i et alkoholmisbrug og hvad grunden er. Om der er noget der går igen ved de forskellige personer, fx sorg over at have mistet en af sine kære og om de har reageret på samme måde.


                                                                                                                                         Maria og Ditte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar